ANMELDELSE af Skyggemanden

Gå til FORSIDE og find nederst på siden et lnk med billige priser på:

SKYGGEMANDEN

ALTER EGO

FORTIDENS DÆMONER

 

 

 

 

 

UDKOM 2. maj 2014

En gammel vandrehistorie vækkes til live, da en dreng forsvinder sporløst i Statsskoven. I vandrehistorien fortælles det, at skoven er delt op i to lige store halvdele. I den ene regerer "Skyggemanden og hvis man bevæger sig ind på hans område efter midnat, risikerer man aldrig mere at vende tilbage til sine kære. Under politiets efterforskning, finder man ud af, at nøjagtigt det samme skete i Statsskoven for fireogtyve år siden. En dreng forsvandt sporløst og blev aldrig siden fundet.

 

Sideløbende med sagen om den forsvundne dreng, står Marcus Falck tillige over for tre uforklarlige mord, hvor morderen hver gang efterlader et afrevet stykke papir på sit offer. På papiret står skrevet nogle bogstaver, som umiddelbart ikke giver nogen mening. Men da Drabsafdelingen i Nordsjælland først får åbnet op for de to mystiske sager, begynder begivenhederne at tage en højst dramatisk vending. En vending, som ingen i deres vildeste fantasi, kunne have forstillet sig. 

Bibliotekernes lektørudtalelse, konklusion:

For de mange som søger en god gedigen dansk krimi, hvor kriminalitetens barske realiteter ikke skjules, og politiets opklaringsarbejde er i fokus.

Poul Erik Larsson er med sin serie om drabschefen Marcus Falck i den gode ende af danske krimier, og kan efter min mening snildt matche fx de populære krimier af Elsebeth Egholm.

/Lektør Carsten Güllich-Nørby

_________________________________________________________________ 

ANMELDELSE: GENIAL BESTSELLER

Så kom den endelig! Fjerde bog i serien om Kriminalkommissær Marcus Falck og hans team fra Dageløkke, Nordsjælland er udkommet, og hvilket brag af en krimi!

Dette er ubestrideligt hans bedste krimi til dato – en pageturner af næsten magisk format.

Lige fra første kapitel, sidder man tryllebundet med gåsehud og følger det uforlignelige politihold med Falck i spidsen på godt og ondt. Det er nærmest som et puslespil, hvor alle brikkerne er blandet sammen i en skøn forvirring – man får to sat sammen og aner et motiv, men pludselig sker der noget uventet, og man skal starte forfra med nye og mere farverige brikker.

Vi elsker Marcus Falck og hans partner retsmedicineren Lonnie Peitersen, og følger med i deres humørfyldte, travle parforhold. Vi følger nysgerrigt Claus Danielsens bløde, lidt romantiske sjæl, som i allerhøjeste grad kommer til udtryk, da hans nye kæreste havner i en bilulykke og ender i koma. Skal han satse på sin karriere og brillere som den skarpe efterforskningsleder han er, eller overlade rattet til sin emsige kollega Lacour, der altid ånder ham i nakken, og være hos sin elskede?? Man føler det på ens egen krop – dilemmaet, virvaret af tanker, der bobler rundt og afsætter små stressbetonede udbrud.

Plottet i bogen er genialt udtænkt. Der er egentlig to, men Larsson formår at flette dem sammen, så puslespillet i sidste ende går helt og aldeles op i en højere enhed.

Forfatteren formår at fange den moderne trend med det overnaturlige og sammensætte det med den rationelle verdens hightech i et miks, der nærmest er yin og yang. Hans levende persongalleri, detaljerede naturbeskrivelser og tekniske detaljer, vidner om et omfattende researcharbejde og en fænomenal arbejdsiver, der kun kan ende med succes.

SKYGGEMANDEN fortæller historien, at LØGNEN ER FALSK, MEN SANDHEDEN DEN VÆRSTE FJENDE!!!

Poul Erik Larsson rangerer med denne bog meget højt på listen over Danmarks bedste krimiforfattere…

Anne Damgaard Sørensen

Forfatter- Exam. art i Litteraturvidenskab

REAKTIONER FRA LÆSERE

"Jeg har også været på skovvandring i Statsskoven i det naturskønne Dageløkke, hvor jeg fik følgeskab af " Skyggemanden " og heldigvis er jeg kommet helskindet hjem igen. Tak for en fantastisk god og gruopvækkende læseoplevelse Poul Erik. Bogen var ganske enkelt ikke til at slippe igen. Et super flot mesterværk som jeg varmt kan anbefale andre at læse. Virkelig godt gået Poul Erik." 

/ Lone Kjærulf Petersen

 

"Kære Poul Erik .Jeg modtog Skyggemanden fredag, du har atter skrevet et mesterværk, hvor spændingen holder til sidste linje. Tak for forrygende læsning, jeg ser frem til nr. 5. Mange hilsner" 
/Lone Marie Krall.

 

"Har kommit till sidan 161 och det är så spännande, att det inte går att lägga boken ifrån sig."

/ Anna Sjödin, Stockholm

 

"Er nu færdig med Skyggemanden. Tak for et dejligt gensyn med Marcus Falck, Lone Lacour, Claus Danielsen og hans nye kæreste. H¨åber at Iben fortsætter med at være hans kæreste. Glæder mig til din næste roman ud kommer. STORT TAK."

/Annette Ravn 

 

"Din roman, Skyggemanden, er i særklasse blandt de bedste krimier "ever" WOW."

/Ruth Fullerton

 

"Jeg vil sige tusind tak! Er netop blevet færdig med at læse Skyggemanden. Sikke et gys! Virkelig en bog jeg kun kan anbefale. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Det er.et  mesterværk du har begået."

/Charlotte Hansen

 

"Skyggemanden levede fuldt ud op til forventningerne.

Jeg læste den her i St. Bededagsferien (mange gode timer på terrassen i sommerhuset), og den var både spændende og velskrevet.

Det var helt genialt som vandrehistorien blev brugt – jeg endte ligefrem med at tro, at der var noget om den. Slutningen var helt genial. 5 ud af 5 mulige stjerner herfra."

/Lone Aggerholm