Johnny Kurland lægger forsigtigt røret på. Beskeden han lige har modtaget, har været kortfattet. Han sætter sig tungt i lænestolen og lader ordene bundfælde sig.

Hun er syg og ligger for døden. Min mor, som jeg ikke har set i tyve år. Det skal være nu, hvis du vil tage afsked med hende, havde damen sagt. Hun har højst et par dage at leve i.

Johnny rejser sig og stiller sig hen foran stuevinduet. Effekten af chokket, har endnu ikke indfundet sig. Nok fordi kontakten med moren ikke har været til stede og som årene er gået, er mindet gradvist blevet udvisket.

Hun ligger på et Hospice i Hellerup. Måske jeg alligevel skulle smutte forbi og få sagt ordentligt farvel. Hvordan vil hun reagere, når hun ser mig? Og hvad nu, hvis Jørgen eller nogen af de andre er til stede? Det er lige så længe siden, at jeg sidst så dem. Nej, det er nok bedst at jeg holder mig væk. Det er alle bedst tjent med.

Rastløs og tom i sjælen, går Johnny ud i køkkenet og tager en kold Tuborg ud fra køleskabet. Tankerne kører i ring og han ved ikke, hvad han skal stille op med den besked han har modtaget fra Hospice.

Hvordan mon hun ser ud? Hun er garanteret radmager som et skelet på grund af kræftsygdommen. Kan jeg klare at stå ansigt til ansigt med hende i sådan en situation?

Johnny kan mærke sit hjerte slå tunge slag. Han drikker en tår af øllen og kigger ned på den regnvåde parkeringsplads. En rød Peugeot svinger i det samme ind i en af båsene. Da han ser hvem der stiger ud, stiger antallet af hjerteslag markant. Det er hans søster Lilian. Ingen tvivl om det. Hun er blevet tyve år ældre; men han har ikke svært ved at genkende hende. Hurtigt sender han sit blik på rundfart i sin lille et værelsers lejlighed og ærgrer sig over, at han er sådan et rodehoved.

Jeg kan jo vælge ikke at lukke op, når hun ringer på døren. Hvor har hun min adresse fra? Sikkert De Gule Sider eller Krak. Nu må hun da snart være nået herop, det tager jo ingen tid med en elevator. Måske har hun valgt at tage trapperne. Hun så ud som om hun godt kunne trænge til at smide et par kilo eller to. Mærkeligt så lang tid det tager for hende. Hvad skal jeg svare, hvis hun spørger om jeg vil med til Hellerup og besøge vores mor?

Selv om søsterens besøg er ventet, farer Johnny sammen, da ringklokken bryder tavsheden.