KOM BARE NÆRMERE

Dørene er låste og samtlige vinduer haspede. Ikke noget problem tænker han, og fisker en ring med dirke op fra den ene af jakkens rummelige lommer. Fem minutter senere, trykker han det slidte håndtag ned, skubber forsigtigt kælderdøren op og stirrer ind i et mørkt rum. Intenst lyttende. Der kommer ingen lyde inde fra huset. Lydløst skubber han døren i bag sig og søger med den ene hånd langs væggen efter en kontakt. Han finder den og trykker den ned. Men intet sker. Rummet forbliver i mørke. "Jeg skulle have taget lygten med," tænker han og bander sagte. 

Hun sidder i soveværelset oppe på husets første sal og venter utålmodigt på ham. I hånden holder hun en skarpladt pistol og foran hende ligger Mickey, hendes kulsorte schæfer. Nu kan han bare komme, tænker hun. Tiden er inde. Længe nok har hun fundet sig i hans meningsløse jalousi og urimelige humørsvingninger. Selv længe efter de blev skilt, har han gjort hendes liv til et helvede på jord. Nu skal det være slut. Bægeret er for længst flydt over. Nok er nok. Hendes opmærksomhed rettes mod Mickey, da hunden rejser sig og går hen mod døren. Vagtsom med rejste børster og ører der peger stift op mod loftet.
"Rolig, rolig Mickey," hvisker hun og kan mærke hjertet slå hurtige, tunge slag.
Hunden drejer hovedet og ser på hende et kort øjeblik, men retter så igen al opmærksomheden mod døren. "Kom bare nærmere," tænker hun og knuger skæftet på pistolen, så knoerne farves hvide.

Han finder en kontakt på væggen ved siden af den stejle trappe der fører op til førstesalen. Den virker og det tager nogle sekunder inden øjnene vænner sig til det skarpe lys, der strømmer ud fra de to lamper der sidder på væggen op langs trappen. Han standser midtvejs. Kom der en lyd? Nej, der er helt stille. Beroliget fortsætter han op til reposen. Der er tre døre. Den ene står åben. Badeværelset. Hvilken skal han vælge af de to andre? Han tager en hurtig beslutning og åbner den der er nærmest. Et skud sønderflænger stilheden og det sidste han ser, er en spinkel gråhåret kvinde, der sidder på sengekanten med en pistol rettet mod ham.

Mickey gør som en rasende. Skuddet har skræmt hunden. Manden, der ligger med overkroppen ind over dørtrinnet til soveværelset, er stendød. "Der er noget der ikke stemmer," tænker hun, "han er alt for spinkel til at være Henning." På bare fødder går hun hen og trækker den mørkeblå elefanthue af manden. Det er ikke Henning. Hun har skudt en gemen indbrudstyv. Verden står stille og hun føler at hun skal besvime.