Velkommen til min hjemmeside
Lidt om mig selv:
Mine interesser udover at skrive er fluefiskeri, motionscykling, løb, oplevelsesrejser og så har jeg læst et hav af romaner i alle genrer. Jeg har alle mine dage interesseret mig for den menneskelige natur og føler at hele mit liv har været en lang research.
Jeg er 62 år og gift på 19. år med mit livs kærlighed, Pia. Vi bor i rækkehus i Nivå og har skov, strand, sund, diverse søer og marker liggende i gå afstand. Fem minutter, anført af vores hvide schæfer Bianca, tager det at slentre over til Dageløkke, som er et stort fredet område med natur lige efter mit hjerte.
Det vil glæde mig hvis du, når du nu alligevel er herinde, smider en kommentar eller skriver en hilsen i min gæstebog.
God fornøjelse